De professionelle foretrækker en (dyr) kammervakuummaskine fremfor en vakuumskinne (vakuumsuger). Normalt kan det ikke betale sig for private, men her kommer et overblik over hvad den kan.
Den helt store forskel: I en vakuumskinne suges luften ud af posen (og med den evt. væsker), mens en kammervakuummaskine suger luften ud af det kammer som posen ligger i (og dermed i samme omgang luften inde i posen). Det betyder at væsker ikke suges ud af posen, men bliver hvor de er. Der findes tricks til at håndtere væsker i en vakuumsuger (fryse væsken først, eller lade posen hænge udover bordkanten, så væsken ikke så let suges ind i maskinen), men det ER meget lettere med en kammervakuummaskine.
Kammervakuummaskiner er ofte langsommere end vakuumsugere, men det varierer meget fra model til model. Hastigheden reguleres stort set af to ting:
- Hvor stort er kammeret? I et stort kammer skal meget luft skal suges ud – derfor har de fleste maskiner en eller flere tykke plader som kan lægges i kammeret når man ikke har brug for hele højden (så er der mindre luft der skal suges ud)
- Hvor kraftig er pumpen? En kraftig pumpe suger hurtigere luften ud.
Der er principielt to forskellige typer, med pumpe med olie eller luft. Oliepumper er generelt mere robuste og er mest udbredt blandt professionelle, men kræver lidt vedligehold (bl.a. olieskift).
Fordele?
- Kan vakuumere væsker
- Kan vakuumere kraftigere
- Bruger billigere (glatte) poser
- Man kan lynmarinere, også uden posen (i en skål i kammeret)
- Professionelle modeller er mere driftssikre
Ulemper?
- Prisen, koster fra 3-4.000 kr og op
- Stor og tung
- Begrænset størrelse på poser
- Kompliceret mekanik/elektronik
- Oliemodeller kræver mere vedligehold
Hvad skal man se efter?
- Den mekaniske kvalitet. De billigste er lavet af plastic og går lettere i stykker. De professionelle er for en stor del lavet af stål og låget af plexiglas og beregnet til at blive brugt, men de er så også meget dyrere og tungere.
- Kammerets størrelse sætter almindeligvis grænsen for den fyldte poses størrelse, her kan især højden snyde. Man kan ikke pakke noget der kun ”næsten” kan være der, det vil i værste fald kunne knuse låget når vakuumeringen sætter ind. Med en vakuumskinne kan man derimod lave meget store poser (køller, laksesider f.eks.) fordi man kan lave lange poser af ruller. Der findes tricks til at vakuumere større poser, som at brug riflede poser og vende dem ud af maskinen.
- Pumpens størrelse: Dette er både et udtryk for holdbarhed, men i det daglige ensbetydende med hastighed (hvor hurtigt suges luften ud?).
- Svejseskinnens bredde sætter grænsen for, hvor brede poser man kan bruge. Store poser er 30 cm i bredden og kræver en skinne på ca. 32 cm.
- Variabelt luftindtag (luften lukkes langsomt ind i starten, så emnet ikke deformeres så let) er en stor fordel.
- Variabel svejsetid er godt, så man kan tilpasse forskellige posers svejsebehov (afhængig af tykkelse og materiale)
- Service kan man få hjælp, reparation og reservedele?
- Programmering af vakuumeringsfaser (f.eks. flere gang vakuumering til marinering)
- Evt. tilslutning for bokse til f.eks. grønt eller frugt bruges ikke så tit
- Evt. tilslutning for ekstern luft (typisk en blanding af nitrogen og CO2) der erstatter den luft der er blevet suget ud. Det kan forlænge holdbarheden selvom man pakker ved lavere tryk (chips) og er næppe relevant for ret mange.
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.