Majskolber (sous vide og grill)

Majs sælges oftest let umodne (fordi de ellers vil være tørre i toppen), men ved sous vide-tilberedning udvikler de nogen sødme og bliver blødere – og mere saftige, end hvis de kun grilles. De bedste majs fås friske i højsæsonen og har en mørkegul farve uden indtørrede korn.

Den afsluttende, korte tur på grillen tilfører lidt røg og brændte bidder til smagen.

4 personer (tilbehør)

  • 3 majskolber
  • 1 g (1 tsk) flagesalt
  • 20 g blødt smør (meget gerne ghee!)
  1. Sous vide-forbered
    1. Fjern blade og skæg fra majsen, skyl og tør den godt.
    2. Smør det bløde smør på, salt majsen og vakuumer dem.
    3. Sous vide-tilbered dem ved 75° i 1 time.
    4. Gem evt. maden på køl (Se: Cook-chill længere nede).
    5. Hæld væsken i posen fra.
  2. Grill
    1. Tænd for grillen til max (låget på), og vent derefter 10 min så den bliver gennemvarm.
    2. Når grillen er varm, lægges majsen og grilles mens de vendes hvert minut, indtil de netop har fået lidt farve, i alt ca. 5-6 min.
    3. Server kolberne hele, eller del dem i 3-4 stykker.
  3. Server
    1. Drys med lidt flagesalt.

Se hele siden med opskrift, flere billeder, tips og tricks fra “Sous vide-håndbogen” (den gratis læseprøve med udsnit).

Cook-chill: Forbered i forvejen?

Du kan forberede maden i sous vide, køle posen ned og gemme den nogle dage:

  1. Køl posen ned i isvand i ½ time og læg posen på køl i op til 1 uge.
  2. Ca. 1 time før spisetid: Læg posen i et fad med varmt vand fra hanen, skift vandet et par gange.

Du kan se mere om cook-chill i videoen her.

Passer godt til

Sauce
Brunet smør
Koldt smør
Mayonnaise/skyr-creme
Tomatsalsa
Tomatsauce

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *