Ribeye (entrecôte uden ben) er den forreste del af højreb/filet og er den mest fedtmarmorerede del med en udviklet oksesmag. Ribeyen består af en flad, meget mør muskel B (slipset eller kappen) øverst, og en større, rund og mør muskel A (filet) derunder.
Fileten kan udskæres af ribeye-stegen som her, og så får man mindre, men meget reelle bøffer uden store fedtklumper. Bøfferne kan skæres tykkere, så de kan brunes hårdt uden at ødelægge det indre for meget.
Se evt. også hvordan ribeye-stegen deles i filet og slips eller hvordan man kan tilberede ribeye-slips.
4 personer
- 4 tykke (3-4 cm) skiver ribeye-filet 150 g
- 10 g (1 lille spsk) salt
- Tør kødet af.
- Fordel saltet på kødet.
- Vakuumer ved maksimalt vakuum.
- Tilbered som ønsket (her er brugt 54°/2:00, andre tider/temperaturer side 62).
- Svits kødet på grill eller en meget varm pande med ghee i 45 sek på hver side.
- Anret på forvarmet fad/tallerken og server straks.
FORSLAG TIL TILBEHØR
- Pommes frites tilberedt sous vide
- Asparges tilberedt sous vide
- Majskolber tilberedt sous vide
- Kartofler tilberedt sous vide
- Gulerødder tilberedt sous vide
- Spidskålssalat med æbler og nødder/bacon
ANDRE SERVERINGSFORSLAG
- Hasselbackkartofler, glaserede gulerødder (side 290) og forårsløg og sauce.
- Ovnkartofler: Kartofler i mundrette stykker, krydret med salt, peber, olie og persille.
- Pommes frites (side 322) og bearnaise (side 349) plus en frisk, grøn salat.
- Grøn salat og sprødt flute eller grovbrød.
- I tynde skiver (gerne kold) som roastbeef på rugbrød, i en sandwich med grøn salat, rucola og tomat, eller rullet om rucola og penslet med balsamico.
Passer godt til
Sauce | saucealias | Sous vide-håndbogen, sidetal |
---|---|---|
Bearnaise | bernæse,Bernaise | 53 |
Chimichurri | 53 | |
Pebersauce | Pebersovs | 53 |
Rødvinssauce | Rødvinssovs | 53 |
Romesco-sauce | Romesco-sovs | 53 |
Skysauce | skysovs | 53 |
Whiskysauce | whiskysovs | 53 |
Whiskysauce á la Jensen | whiskysovs jensen bøfhus | 53 |
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.