Brombær 58°/0:30

Brombær bliver på denne måde runde og søde i smagen, og har stadig struktur med en afrundet kant og de bliver ikke så bitre som ved kogning. Sødmen i bærrene kan være meget forskellig afhængigt af sort og især modenhed – de perfekt modne bør, der akkurat giver en smule efter, er næsten søde nok i sig selv og behøver ikke ekstra sukker.

Brug brombærrene som et friskt modspil til kød (især vildt) – eller brug dem på morgenmaden. Eller som dessert, blot med lidt vaniljecreme.

4 personer som tilbehør

  • 200 g brombær
  • 20-40 g flormelis (evt. alm. sukker, men det opløses ikke helt ved den korte tilberedning)
  1. Fjern evt. rester af stilk, blade og andre urenheder og skyl bærrene forsigtigt. Lad vandet dryppe ad.
  2. Kom bær og sukker i en pose og vakuumer ved minimalt vakuum for ikke at knuse bærrene (hvis man først skalfryser posen med bærrene i et par timer, vil de holde formen når de vakuumeres).
  3. Tilbered 58°/0:30.
  4. Smag til med mere sukker hvis nødvendigt (skal være ret friskt/skarpt i smagen).
  5. Hæld saften i en gryde og kog den tyk. Køl af og bland med bærrene.
  6. Køl af og opbevar i køleskab (kan holde sig i ugevis).

Prøv noget nyt – og få flere 👍 succeser på tallerkenen: Denne opskrift er en af de 60 opskrifter som blev endnu bedre end jeg forventede i min nye Sous vide-håndbogen. En fantastisk kombination af råvarer og sous vide som jeg i bogen mærkede med “Overraskende godt”.

Jeg har lavet en liste med de 60 eksempler (og opskrifter på mange af dem) her, så du nemt kan finde frem til dem – og forhåbentlig finde noget, som du IKKE har prøvet før. Jeg garanterer, at det bliver godt!

ANDRE SERVERINGSFORSLAG

  • Dessert med vaniljecreme og makroner
  • Dessert med vaniljecreme og müsli
  • Dessert med vaniljecreme og nødder
  • Morgenmad: På ymer, yoghurt eller skyr

Passer godt til

Sauce
Crème Anglaise
Romesco-sauce
Vaniljecreme

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.