Tomatsaucen bliver fyldig med en stor og dyb tomatsmag, der er helt anderledes end en købesauce. Tomatsaucen passer selvfølgelig til pasta, men er også god til (hvide) fisk, kød på grill eller endda som suppe med et stykke brød.
4 personer (tilbehør)
- 500 g søde og modne tomater. Hvis man ikke kan få det, så brug gode dåsetomater
- 75 g olivenolie
- 2-3 fed hvidløg, pillede og hakkede (ikke presset, det giver let en metallisk bismag)
- 1 laurbærblad
- 4 friske, hele timiankviste
- Evt. 1 knivspids cayennepeber
- Skyl tomaterne grundigt og skær dem 2-3 cm stykker.
- Varm olien op i en tykbundet gryde til god, men ikke stærk varme (110°).
- Kom en smule hakket hvidløg i og kontroller varmen: Løgene skal syde, men ikke friteres. Kom resten af de hakkede hvidløg i og sauter det – hvidløget skal blive blødt og en anelse lysebrunt i kanterne, men må ikke blive mørt for så bliver det bittert.
- Tilføj laurbærblad og timiankvistene under omrøring.
- Kom en anelse cayennepeber i for at fremhæve tomatsmagen – eller mere hvis man ønsker saucen med et lidt stærkt bid.
- Kom tomaterne i og rør rundt til tomaterne er blevet bløde og skindet krøller.
- Skru helt ned og det simre uden låg i 20 min – rør rundt hver 5. min.
- Sluk, rør rundt, læg låg på og lad det trække i 10 min.
- Tag laurbærblad og timiankviste op, og blend saucen.
- Varm saucen igennem ved mellemvarme, smag til med salt (og lidt sukker, hvis tomaterne ikke er rigtigt modne og søde) og evt. mere (cayenne)peber.
TIP Kan tilberedes dage i forvejen og varmes op under omrøring. Den kan fryses.
Passer godt til
Type | Råvare | Sous vide 2.0, side | Sous vide-håndbogen, sidetal |
---|---|---|---|
Fisk | Mørksej | 262 | 178 |
Fisk | Rød mulle | 181 | |
Fisk | Rødtunge | 262 | 184 |
Fisk | Sandart | 262 | 185 |
Fjerkræ | Kalkunbryst | 196 | 141 |
Gris | Iberico pluma | 96 | 77 |
Gris | Kamben | 104 | 98 |
Gris | Pølser (ferske) | 140 | 90 |
Gris | Revelsben | 140 | 90 |
Gris | Spareribs | 104 | 98 |
Gris | St. Louis cut | 104 | 98 |
Grønt | Majskolbe | 300 | 232 |
Grønt | Selleri | 328 | 238 |
Okse | Kalvehjerte | 89 | 41 |
Skaldyr | Blæksprutte, 10-armet | 224 | 201 |
Skaldyr | Jomfruhummer | 204 | |
Vildt | Vildsvinefilet | 179 | 128 |
Sauceguiden
Opskriften er en del af de mere 50 gratis opskrifter der findes i sauceguiden. Her kan du finde
- Varme og kolde saucer
- Søde og salte cremer
- Fonder
- Dressinger
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.