Med sous vide-tilberedning kan man beholde lidt bid og struktur i frugten, især æblerne. Æblerne bliver meget bløde, men ikke helt mos – hvis man vil have mere struktur i æblerne, kan man nøjes med 0:30.
4 personer
- Æblekompot
- 350 g spiseæbler (af ca. 500 g æbler) i 3 cm tern
- 50 g (rør)sukker
- ½ vaniljestang
- Sveskekompot
- 200 g sveskekød, grofthakket (af ca. 300 g svesker med sten)
- 50 g (rør)sukker
- ½ vaniljestang
- Reven skal og 20 g saft af 1 økologisk citron
- Creme
- 120 g piskefløde
- 40 g skyr
- 40 g letristede hasselnødder, groft hakkede
- Massér kornene fra vaniljestangen ind i (al) sukkeret.
- Æbler: Rør halvdelen af vaniljesukkeret godt rundt i æblerne.
- Svesker: Rør lidt vand i sveskerne, hvis massen er meget tung og klistret – de enkelte stykker skal let kunne adskilles og massen være let flydende. Rør citronsaft og skallen i sveskemosen sammen med den anden halvdel af vaniljesukkeret.
- Fordel æbler og svesker i hver deres poser. Brug evt. flere poser, så hver pose bliver maksimalt 3 cm tyk.
- Pak ved maksimalt tryk.
- Tilbered efter smag (her er brugt 85°/0:45, andre tid/temperaturer side 312).
- Køl af. Det kan nu holde sig i posen på køl i op til 2 uger.
- Pisk fløden til skum og vend skyren i.
- Anretning (portioner eller lavt fad): Fordel æblekompot nederst, så sveskekompot, creme og til sidst et drys nødder.
Andre serveringsforslag
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.