Aspargessauce er en variant af veloutésaucen, en opbagt sauce med fond. Fonden er her er hønsefond med aspargessmag og desuden indgår aspargesstykker som regel i saucen.
Ved at sous vide-tilberede aspargesene før de kommes i saucen til sidst, sikrer man et perfekt bid og en blød aspargessmag.
4 personer (tilbehør), giver ca 500 g
- 25 g smør (evt. klaret smør)
- 15 g (1 spsk) hvedemel
- 250 g sous vide-tilberedte grønne asparges
- 500 g hønsefond
- 100 g piskefløde
- Tilbered asparges og køl dem af i posen (kan gøres 1-2 dage før). Gem de afbrækkede asparges-bundstykker uden at sous vide-tilberede dem.
- Kog fonden op sammen med aspargesbundstykkerne og væden fra posen (men IKKE de tilberedte aspargesstykker) i en gryde. Lad det koge i 10 minutter under låg og fjern så aspargesbundstykkerne.
- Smelt smørret i en anden gryde ved mellem varme til det er smeltet, men IKKE brunet. Pisk melet i lidt ad gangen indtil der dannes en jævn grød. Bag smørbollen igennem et par minutter ved god/mellem varme (eller sæt den i ovnen for at bage ved 130° almindelig varme i 10 min), så melsmagen forsvinder.
- Pisk 1/3 af smørbollen ind i den varme fond og pisk til den er jævn før næste klump piskes i.
- Lad sovsen simre i 5 minutter under jævnlig omrøring så den ikke brænder på. Saucen er færdig når den bliver siddende på bagsiden af en ske.
- Pisk 1 dl piskefløde i og lad det koge op.
- Del de tilberedte asparges i mundrette stykke og kom dem i saucen.
- Smag til med salt, (hvid) peber og citronsaft/hvidvinseddike.
Passer godt til
Type | Råvare | Sous vide 2.0, side | Sous vide-håndbogen, sidetal |
---|---|---|---|
Gris | Hamburgerryg | 139 | 74 |
Gris | Svinefilet | 71 |
Sauceguiden
Opskriften er en del af de mere 50 gratis opskrifter der findes i sauceguiden. Her kan du finde
- Varme og kolde saucer
- Søde og salte cremer
- Fonder
- Dressinger
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.