Brun julesovs

Den brune sovs tyknes af en melbolle. Brug fond af den type der serveres til (gris, and etc.) eller brug en neutral kalve- eller kyllingefond. Eller hvis den skal smage mere af sauce (og lidt mindre af jul): Brug en god fond (side 358) eller rødvinssauce som fond.

4 personer (tilbehør)

  • 25 g smør
  • 20 g hvedemel
  • 100 g fond (side 358) eller købt (i nødstilfælde terninger)
  • Saft fra posen, kogt op og siet
  • 100 g piskefløde
  • 25-50 g gastrik
  • (evt. 10 g kulør)
  1. Smelt smørret ved god varme og drys melet i under piskning. Fortsæt 1-2 min. til melet er ristet af.
  2. Pisk fonden og saft fra kødet i lidt ad gangen så den optages i smørbollen. Suppler med 100-200 g vand til passende konsistens og mængde. Kog igennem i 5 min. Hvis saucen klumper, kan den blendes med en stavblender.
  3. Smag til med gastrik (eller eddike og honning/sukker).
  4. Pisk fløden i og smag til med især peber.
  5. Tilsæt evt. kulør.

TIP Kan tilberedes dage i forvejen og varmes op under piskning.

Passer godt til

TypeRåvareSous vide 2.0, sideSous vide-håndbogen, sidetal
VildtVildsvinefilet179128
VildtHarelår178123
OkseOksebov8827
LamLammehjerte165107
GrøntKartoffel, brun317228
GrisSvinemørbrad12084
GrisRibbensteg12691
GrisMedisterpølse14083
GrisIberico french rack76
GrisFlæskesteg10872
FjerkræKalkunlår209143
FjerkræGåselår140
FjerkræAndelår188133
FjerkræAndebryst186132

Sauceguiden

Opskriften er en del af de mere 50 gratis opskrifter der findes i sauceguiden. Her kan du finde

  • Varme og kolde saucer
  • Søde og salte cremer
  • Fonder
  • Dressinger

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.