Man kan være heldig at finde skvalderkål der kan tilberedes som spinat og blive vidunderlig grøn, silkeblød og fuld af smag (ellers brug babyspinat). Og de første påskelam er her måske.
Endelig! Nu myldrer de friske grøntsager frem som asparges og rabarber! Tilbered asparges sous vide og få et perfekt, spændstigt resultat. Også rabarber er klart i top-10 og de bliver møre med et flot bid, en mere intens rød farve og en dyb smag.
Nu er kartoflerne nye, og gulerødder og asparges er stadig på toppen. Grill-sæsonen er i fuld sving: Prøv sous vide-forberedte stege i stedet for bøffer.
De første danske majs skal prøves ligesom squash (prøv dem i en ratatouille til en lammeculotte). Eller sous vide-forbered spareribs og kylling til grillen: De bliver perfekt møre, og får dejlig stegeskope på grillen.
Blommer findes nu modne og fulde af smag og bevarer deres friskhed efter sous vide tilberedning. Prøv også de første spæde rødbeder – de får et uforligneligt bid og en flot smag i sous vide.
Julen står for døren og tid til at forberede hele julemiddagen i dagene op til jul, så der kun er en times arbejde selve juleaften. Og straks efter kommer nytårsaften – men den kan også forberedes flere dage før!