Côte de boeuf 55°/6:00

Côte de boeuf (ribeye med ben) er et kæmpestort og meget velsmagende, fedtmarmoreret kødstykke med et ben (som en kotelet). Stykket har god oksesmag.

Hvis stykket er skåret i maksimal størrelse mellem to ben (som her) er det meget stort, ofte over 1 kg, og deles typisk af 3-4 personer. Stykket her er velhængt og derfor mørt, men ellers kan man give det 1-2 timers ekstra mørningstid (det vil også tilberede kødet mere inde ved benet).

Tykke skiver på 5 cm som her kan brunes hårdt uden at ødelægge det indre for meget.

4 personer

  • 1 côte de boeuf på 5 cms tykkelse (ca 1000 g)
  • 10 g (1 lille spsk) salt
  1. Tør kødet af.
  2. Fordel saltet på kødet.
  3. Vakuumer ved maksimalt vakuum.
  4. Tilbered som ønsket (her er brugt 55°/6:00, andre tider/temperaturer side 88).
  5. Svits kødet på alle sider (i alt 5-6 min) på grill eller en meget varm pande med klaret smør/ghee.
  6. Skær 1/2-1 cm skiver i skrå snit (så man skærer mest muligt på tværs af fibrene), skær evt. benet fra først så resten lettere kan udskæres.

FORSLAG TIL TILBEHØR

ANDRE SERVERINGSFORSLAG

  • Hasselbackkartofler, glaserede gulerødder (side 290) og forårsløg og sauce.
  • Ovnkartofler: Kartofler i mundrette stykker, krydret med salt, peber, olie og persille.
  • Pommes frites (side 322) og bearnaise (side 349) plus en frisk, grøn salat.
  • Grøn salat og sprødt flute eller grovbrød.

Passer godt til

Sauce
Bearnaise
Brunet smør
Chimichurri
Rødvinssauce
Romesco-sauce
Whiskysauce
Whiskysauce á la Jensen

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *