En pebersauce smager af peber, men er ikke vanvittig stærk, fordi peberkornene først er kogte (hvis man vælger luksusudgaven af opskriften).
Saucen er perfekt til en god bøf og klassiske kartofler som pommes frites.
4 personer (ca. 3 dl, er meget drøj)
- 3 g sorte peberkorn (eller endnu bedre 25 g kogte peberkorn)
- 125 g løg, skrællet og skåret i 5 mm tern
- 100 g gulerod, skrællet og skåret i 5 mm tern
- 3 kviste timian
- 375 g (1/2 flaske) hvidvin
- 500 g oksefond
- 250 g piskefløde
- 10 g (1/2 spsk) dijonsennep
- 25 g cognac (kan udelades)
- Evt.: Forbered kogte peberkorn (punktet kan springes over og så bruger man man bare 10% almindelige peberkorn). Lav gerne 2-5 gange så meget, for resten kan gemmes længe:
- Kog 25 g peberkorn op og lad dem koge 3 minutter.
- Hæld vandet fra, tilsæt nyt vand og kog peberkornene op i det og kog i 3 min. Gentag 6-8 gange mere.
- Hæld vandet fra og tør peberkornene på en bagepapir i en 120° ovn (varmluft) i 15 min.
- Afkøl og kom på lufttætte glas.
- Kog løg- og gulerodstern med timian i hvidvinen indtil der er ca. halvdelen tilbage (tager 10-15 min.).
- Tilsæt fond og kog ind til halvdelen (tager 10-15 min.).
- Knus de 3 g rå sorte peberkorn (eller 25 g forberedte som ovenfor) og kom dem i gryden sammen med fløde og kog ind til den tykner (tager 8-10 min.).
- Si saucen over i en anden gryde. Kog op og smag til med sennep og evt. cognac.
Passer godt til
Type | Råvare | Sous vide 2.0, side | Sous vide-håndbogen, sidetal |
---|---|---|---|
Okse | Filet, bøf | 34 | |
Okse | Flank steak | 89 | 36 |
Okse | Outside skirt | 51 | |
Okse | Ribeye-bøf | 62 | 53 |
Okse | Tyksteg | 78 | 64 |
Okse | Tyndsteg, bøf | 82 | 65 |
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.