Ribeye (entrecôte uden ben) er et meget velsmagende, fedtmarmoreret kødstykke med flad, meget mør muskel (kappe) øverst, og en større, rund og lidt mindre mør muskel derunder. Ribeye er den forreste del af højreb/filet og den mest fedtmarmorerede del. Den har god oksesmag.
Brug gerne tykke skiver på 3-4 cm som her, så de kan brunes hårdt uden at ødelægge det indre for meget.
4 personer
- 2 stk 3 cm tykke skiver ribeye (2 personer pr bøf)
- 10 g (1 lille spsk) salt
- Tør kødet af.
- Fordel saltet på kødet.
- Vakuumer ved maksimalt vakuum.
- Tilbered som ønsket (her er brugt 58°/4:00, andre tider/temperaturer side 62).
- Svits kødet på grill eller en meget varm pande med klaret smør (eller endnu bedre: Ghee) 1 min på begge sider.
- Del hver bøf i 2, eller skær kødet i skiver med flade snit (læg kniven næsten parallelt med kødets overside så man skærer mest muligt på tværs af fibrene), anret på forvarmet fad og server straks.
FORSLAG TIL TILBEHØR
- Pommes frites tilberedt sous vide
- Asparges tilberedt sous vide
- Majskolber tilberedt sous vide
- Kartofler tilberedt sous vide
- Gulerødder tilberedt sous vide
- Spidskålssalat med æbler og nødder/bacon
ANDRE SERVERINGSFORSLAG
- Hasselbackkartofler, glaserede gulerødder (side 290) og forårsløg og sauce.
- Ovnkartofler: Kartofler i mundrette stykker, krydret med salt, peber, olie og persille.
- Pommes frites (side 322) og bearnaise (side 349) plus en frisk, grøn salat.
- Grøn salat og sprødt flute eller grovbrød.
- I tynde skiver (gerne kold) som roastbeef på rugbrød, i en sandwich med grøn salat, rucola og tomat, eller rullet om rucola og penslet med balsamico.
Passer godt til
Sauce |
---|
Bearnaise |
Chimichurri |
Pebersauce |
Rødvinssauce |
Romesco-sauce |
Skysauce |
Whiskysauce |
Whiskysauce á la Jensen |
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.