Kraftig, ren sauce der kun bruges lidt af til hver person og som virkelig løfter retten. Når man først har fonden klar (den kan forberedes lang tid i forvejen og ligge på frost), tager det ikke så lang tid at tilberede saucen.
Saucen kan køles ned og opbevares tildækket på køl i en uge eller i månedsvis på frost.
8 personer. Giver ca. 350 g (er ret drøj).
- 50 g finthakket bacon
- 1 g (1/2 tsk) rosmarinblade
- 250 g rødvin
- 150 g fond på vildtben/kød
- Evt. 15 g meget mørk chokolade
- Evt. 25 g blåskimmelost
- 200 g piskefløde
- Evt. 25 g ribsgelé
- Brun baconstykkerne i en gryde så de bliver brune (men ikke brankede).
- Tilsæt rosmarinblade og halvdelen af rødvinen, og kog næsten helt ind. TIlsæt den anden halvdel og kog ind igen.
- Tilsæt fond, evt. chokolade og evt. blåskimmelost og kog op.
- Tilsæt fløde og kog lidt ind.
- Si evt. for at fjerne baconstykker og rosmarin.
- Smag til med salt og peber, og evt. lidt ribsgelé.
Passer godt til
Type | Råvare | Sous vide 2.0, side | Sous vide-håndbogen, sidetal |
---|---|---|---|
Fjerkræ | Duebryst | 208 | 134 |
Fjerkræ | Fasanbryst | 190 | 135 |
Vildt | Harelår | 178 | 123 |
Vildt | Hareryg | 178 | 125 |
Sauceguiden
Opskriften er en del af de mere 50 gratis opskrifter der findes i sauceguiden. Her kan du finde
- Varme og kolde saucer
- Søde og salte cremer
- Fonder
- Dressinger
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.